Sådan startede det
Hej! Velkommen til vores websted. Dejligt at du vil blive mere bekendt med os. Vi er Erwin Wooning og Lobke Buijs, ikke blot forretningspartnere, men også livspartnere. Du kan læse mere om alt hvad vi har gjort nederst på denne side. Men først vil vi gerne fortælle dig mere om HeatPerformance® – og hvordan det hele startede. Der var kun én vej. Det begyndte en dag, da Lobke havde fået mere end nok af at have kolde fødder …
Hvad passer ikke på listen?
Vi benytter enhver lejlighed til at tage på stranden med vores børn og labrador. Uanset hvor koldt det er, er vi altid glade for at spille jeu de boules eller sparke til en bold. Vintersol, familietid, sjov, kolde fødder. Det er en fin liste, lige bortset fra en ting. Det er de kolde fødder, dem ville jeg gerne være foruden. Har du først fået kolde fødder, så får du ikke lige uden videre varmen igen. Derfor måtte vi finde på et eller andet.
Sådan blev frøet plantet …
Min søgning startede på internettet. Fandtes der noget såsom ‘opvarmede sokker’? Jeg fandt frem til mikrobølgesokker, meget flotte, men de passer kun i dine tøfler. Og måske kender du til varmepuder, praktiske puder til i handsken eller sokken. Desværre kan de kun bruges én gang. Halleluja, endelig fandt jeg frem til elektrisk opvarmede såler og sokker, hvilket jeg virkelig blev begejstret over. Nu er det sådan, at jeg har ret så brede fødder, så jeg kunne kun have dem på i mine bredeste vinterstøvler. Men frøet var altså sået …
… og det voksede og blev til noget smukt!
Vi søgte efter producenter verden over, en helt ny verden åbnede sig for os. Mine ønsker om en tynd opvarmet sok og en tynd opvarmet sål resulterede til sidst i et omfattende (læs: ude af kontrol :)) produktsortiment. Fordi alt virkede så behageligt! En praktisk opvarmet pude, som du tager med i håndtasken, og bruger når du sidder på en udendørs café, opvarmede tøfler, en opvarmet hue, en opvarmet sovepose til at sove med børnene i haven … Jeg er nok ikke den eneste, der har ventet på disse ting.
Blød, slidstærk, vandtæt … har jeg glemt noget?
Det ene testprodukt efter det andet blev udviklet. Hvad skulle varmelederne laves af? Tynd nok til at du ikke mærker dem i dine sokker, smidig nok til at indersålen forbliver fleksibel, holdbar nok til at de holder længe. Hvilke materialer kunne vi bedst bruge til vores opvarmede handsker, så de er vind- og vandtætte, men samtidig er åndbare og holdbare. Sokker der ikke blot er dejligt bløde, men også modstandsdygtige over for en tur i vaskemaskinen. Et katalog af spørgsmål og et bjerg af testprøver senere har vi – efter vores egen mening – sammensat det ultimative udvalg af opvarmede produkter. Fra opvarmede sokker til opvarmet undertøj; de gør mig alle sammen glade.
Jeg håber, at vores produkter gør dig lige så glad! Hvis du stadig mangler noget, eller hvis du har ideer til forbedring af vores produkter, så giv os besked. Vi kaster os gladeligt over det!
Vi ønsker dig masser af varme :).
Lobke Buijs og Erwin Wooning